KIROPRAKTIK
Vores kiropraktorer ser frem til at hjælpe dig
vi er uddannet til at undersøge og diagnosticere din skade
Vi har røntgen og ultralydscanning i huset – og i tvivlstilfælde kan vi henvise til MR scanning på regionale sygehuse.
Vi er specialister i at behandle og forebygge ryg, led og muskelsygdomme
Vi behandler
Nakke- og ryg smerter
Lænde- og iskiassmerter
Arme og ben smerter
Idrætsskader
Vokseværk
Spædbørns problemer som kolik, astma og fastlåste led
Læs mere om hvordan vi kiropraktorer arbejder herunder.
Generel information om kiropraktik – Manipulationsbehandling
Ved manipulationsbehandling tager kiropraktoren ved hjælp af specifikke håndgreb leddet et lille stykke længere, end man er i stand til ved egen hjælp. Herved overkommes det vacum, som er i de fleste led i kroppen og der dannes små bobler af gasarter i ledvæsken. Manipulationsbehandling ledsages næsten altid af et hørbart “knæk”, hvilket forbedrer bevægelsen i leddet, hvorved kroppens funktion med tiden vil normaliseres og smerten begrænses.
Bløddelsbehandling
Som led i den kiropraktiske behandling kan kiropraktoren benytte sig af bløddelsbehandling, dvs. behandling af muskler og sener. Det kan for eksempel gøres ved forskellige former for massage og udspænding.
Vi har i Kiropraktorhuset ansat fysioterapeuter til at varetage de patienter, som samtidig med ledbehandling skønnes at have behov for en specielt tilrettelagt massage for netop deres type af problem.
Træning
En vigtig del af den kiropraktiske behandling er at lære patienten selv at passe på sin krop. Det kan for eksempel være i form af hjemmeøvelser eller gennem et træningscenter i nærområdet. Vi har i Kiropraktorhuset Næstved dygtige fysioterapeuter der varetager de patienter, som samtidig med ledbehandling skønnes at have behov for et specielt tilrettelagt træningsprogram. Vores fysioterapeuter kan også vejlede i, hvilke træningsredskaber og øvelser der vil være gode.
Forebyggelse
Behandlingen hos kiropraktoren indeholder som et vigtigt element rådgivning om forebyggelse. Patienten oplyses om den formodede årsag til sygdommens opståen og om, hvilke aktiviteter der skal ændres for at forhindre tilbagefald. Forebyggelse kan bestå af praktiske anvisninger udarbejdet individuelt under hensyntagen til patientens tidligere eller nuværende lidelse og under hensyntagen til den praktiske hverdag, patienten skal virke i. Dette kan bestå af instruktion i øvelser, ergonomisk rådgivning eller ved at kontakte arbejdspladser eller sociale myndigheder.
ADRESSE
Kiropraktorhuset
Jernbanegade 17
4700 Næstved
ÅBNINGSTIDER
Mandag | 8:00 – 18:00 |
Tirsdag | 8:00 – 18:00 |
Onsdag | 8:00 – 15:00 |
Torsdag | 8:00 – 18:00 |
Fredag | 8:00 – 15:00 |
55 72 71 75
KIROPRAKTORER
Vi ser frem til at hjælpe dig i Kiropraktorhuset Næstved

Uddannet kiropraktor i 1984 på Palmer College of Chiropractic, Iowa, USA.
Efter endt uddannelse har Frank Føns arbejdet som kiropraktor i bl.a. Hvidovre, Maribo og Vordingborg fra 1984-88 og har siden 1988 været klinikejer i Næstved.
Frank Føns var formand for Kiropraktorerne i Storstrøms Amt 1988-97. Medlem af bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening i tidsrummet 1993-2002 og kasserer i foreningen fra 1995 til 2002.
Er i april 2004 uddannet akupunktør.
Medstifter af Team Rynkeby Næstved.

Har hovedinteresse indenfor idrætsskader og har fuldført en 1 årig idrætskiropraktor uddannelse i september 2017, hvor han blev Idrætskiropraktor.
Uddannet kiropraktor cand. manu. ved Syddansk Universitet Odense i 2004.
Har taget bifag i idræt ved Københavns Universitet 1995-97.
Har fra 2000 til 2005 været tilknyttet Rygcenter Fyn Ringe, dels i et forskningsprojekt, og dels som kiropraktor.
Rasmus Fabricius har været ansat i klinikken siden september 2004 og medejer af klinikken siden januar 2007.
Har taget den 1 årige uddannelse i ultralydsscanning i 2011, der giver kompetence til at skanne de store led i kroppen.
Har oparbejdet stor rutine i behandling af spædbørn gennem nu flere års samarbejde med Næstveds børnefysioterapeut.
Har været censor ved Syddansk Universitet siden 2012

Ansat i klinikken august 2019.

Uddannelsen som kiropraktor, har givet mig faglige kompetencer til at undersøge, diagnosticere og behandle adskillige lidelser i bevægeapparatet.
Sille ønsker god dialog og kommunikation med patienten, så behandlingen tilrettelægges den enkelte patient og der sammensættes et optimalt individuelt behandlingsforløb.
Sille har altid været meget aktiv i sin fritid og aktuelt spiller jeg håndbold og dyrker styrketræning samt løb.
OM KIROPRAKTIK
Er du en af de mange danskere der dagligt plages af smerter i led og muskler, er kiropraktisk behandling en løsning for dig.
Formålet med den kiropraktiske behandling er at løsne op for de ledforstyrrelser / fastlåsninger, der kan opstå imellem hvirvlerne i rygsøjlen, eller i andre involverede områder, som f.eks. arme og ben.
Hvem kan så behandles hos en kiropraktor?
1. undersøgelse
Alt sammen hjælper det kiropraktoren til at danne sig et billede af dit problem.
2. funktionsanalyse
For rygsøjlens vedkommende vil det dreje sig om bøjning og drejning af ryggen og/eller nakken.
3. palpation (Betyder – dét at mærke)
Som kiropraktorer mærker vi også efter bevægelsen af de enkelte led og danner os således et overblik over den lokale bevægelighed af din rygsøjle eller lemmer (arme og ben). Foruden det at mærke anvendes der relevante led test (ortopædiske tests).
4. neurologisk undersøgelse
5. supplerende undersøgelser
6. røntgenundersøgelse
Kiropraktoren har på klinikken mulighed for at foretage en røntgenundersøgelse samme dag som du henvender dig. Røntgenbillederne bruges til at belyse eventuelle sygdomme eller funktionelle forstyrrelser i bevægeapparatet. Hvis der under sygehistorien og undersøgelsen opstår mistanke om et brud på knoglerne eller anden knoglesygdom vil der altid foretages en røntgenundersøgelse.
Røntgenundersøgelsen foretages i de tilfælde, hvor kiropraktoren skønner det er relevant. Røntgenundersøgelsen indgår som en del af den samlede udredning, og kan afsløre forhold, der kontraindicerer manuel behandling. Desuden kan informationer fra røntgenundersøgelsen indgå i vurderingen af prognosen og valg af behandlingsteknik.
Til sidst samler kiropraktoren ”puslespillet”, hvorefter en behandling kan starte. Er der tegn på risikofaktorer som taler imod kiropraktisk behandling henvises til egen læge for videre udredning.
Den 5-årige universitetsuddannelse efterfølges af et års turnus i kiropraktorpraksis indtil autorisation kan bevilges og man kan arbejde som autoriseret kiropraktor. Uddannelsen er som andre danske kandidatuddannelser forskningsbaseret og medvirker derfor til den fortsatte udvikling af faget.
Bacheloruddannelsen
Kandidatoverbygningen
Når et led er fastlåst, vil det ændrede bevægemønster genere ledkapslen og der vil ofte opstå betændelse (inflammation) i og omkring ledkapslen.
I ledkapslen befinder der sig nervereceptorer, som ved irritation sender smertesignaler til hjernen. Smertesignalerne fortæller dig, at der er noget galt et sted i kroppen – de kan således opfattes som en blinkende advarselslampe.
Hvorfor får man muskelsmerter
Er en muskel meget anspændt nedsættes blodgennemstrømningen, da de små blodkar lukkes af. Musklen udfører ikke sin normale afslapning og sammentrækning. Derved begynder en ophobning af affaldsstoffer fra muskelcellerne, som er konstant spændte, både fordi de arbejder hårdere, og fordi der ikke er blodgennemstrømning til at ”vaske affaldsstofferne ud”. Affaldsstofferne aktiverer smertereceptorerne i muskelvævet, som sender smertesignaler til hjernen. Smerterne giver igen anledning til yderligere sammentrækning af muskulaturen og en ond cirkel er i gang.
Muskelspændinger opstår i de fleste tilfælde som en følge til et andet problem. Hyppigst skyldes spændingerne en dårlig ledfunktion, hvorved der opstår en fejl-/overbelastning på muskelgruppen.
Betændelse (inflammation) – hvad mener kiropraktoren med det?
Inflammation i et led betyder at der er hævelse og irritation i og omkring leddet. Denne tilstand opstår når et led fungerer meget dårligt, er blevet beskadiget ved et kraftigt vrid/forstuvning, eller det kan opstå som følge af gigt.
Under en betændelse frigives der nogle kemiske stoffer pga. den foreliggende vævsbeskadigelse (stor som lille). Det har således intet at gøre med en infektion som skyldes en virus eller bakterie. Da inflammationen producerer smerte, vil kiropraktoren søge at eliminere denne smerte hurtigst muligt. Dette gøres for ryggens vedkommende sædvanligvis med kiropraktisk behandling bestående af lefrigørelse (manipulation) og isbehandling evt. suppleret sideløbende med medicinsk behandling i en kortere periode.
Smerter i ryggen er et vigtigt advarselssignal, som oftest fører patienten til undersøgelse og behandling. Typisk stammer smerterne i ryggen fra led og/eller muskler. Hver eneste hvirvel er sat sammen bagtil af to bueled. Når bueleddets normale bevægelighed ændres, sendes der besked via nerven omkring leddet til hjernen, hvor dette opleves som smerter.
Bruskskiverne er de stødabsorberende skiver, som findes mellem ryghvirvlerne. Den yderste tredjedel af bruskskiven indeholder nervefibre, og rygsmerter kan således også stamme herfra. Er der en bule på bruskskiven kan der opstå et tryk på nerven til f.eks. benet, hvilket kan give svære bensmerter (iskias). Det samme kan ske for nerverne ud til armen.
Endelig optræder der hos næsten alle patienter med smerter en psykisk påvirkning som forårsager muskelspændinger og dermed smerte.
Ofte kommer smerterne nemlig fra flere dele af ryggen. Uanset om smerterne kommer fra bueled, bruskskiver eller en bule på bruskskiven og uanset hvor stor den psykiske påvirkning er, giver ondt i ryggen anledning til spændinger i musklerne. Endelig kan rygsmerter også stamme direkte fra én muskel eller rygsøjlen alene.
Hvis der er ubalance i stillings- og bevægefohold mellem to hvirvler, fører det til unormal belastning af ledbånd og bruskskiver. Musklerne bliver spændte, og det omkringliggende væv bliver ofte betændt og hævet. Det betyder, at de passerende nerver bliver udsat for irritation. Det virker selvforstærkende og giver anledning til spændninger i musklerne, og dermed er der skabt en ond cirkel, der ofte først brydes ved en kiropraktisk behandling.
Funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet er først og fremmest et problem for den, der lider med smerterne. Det ødelægger livskvaliteten og koster gode leveår. Men det er også et enormt samfundsproblem, f.eks. er det den vigtigste årsag til førtidspensioner og langtidssygemeldninger. 45% af alle voksne danskere har haft smerter eller ubehag i bevægeapparatet indenfor de seneste 14 dage.