Idrætsskader
Bliver man ramt af en idrætsskade, eller en skade der opstår ved fysisk aktivitet, så er der primært to mulige årsager: Enten på grund af en længerevarende overbelastning eller ved en akut skade.
- I det akutte tilfælde kommer overbelastningen af vævet på en gang, og det vil ofte gøre ondt med det samme. Det vil hæve op, og der vil tit komme misfarvning i området.
- Ved en overbelastningsskade får man over tid gentagne mikroskader i vævet, som ikke når at hele op mellem belastninger, og til sidst har man en regulær skade.
Det er vigtigt, at både den akutte skade og overbelastningsskaden bliver behandlet korrekt fra starten. Både for at gøre skadesperioden så kort som mulig og for at mindske risikoen for gentagelse, men også for at tilstanden ikke skal blive til en kronisk, langvarig skade.
Behandling af Idrætsskader
Vi har en dygtig idrætskiropraktor i huset, som tager sig af alle former for idrætsskader i kroppen. Det være sig komplicerede skader hos elite sportsudøveren der træner hver dag, som motionisten der har fået en helt almindelig muskel forstrækning.
I samarbejde med vores dygtige fysioterapeuter med specialuddannelse i forebyggelse og behandling af idrætsskader, kan vi planlægge det bedst mulige behandlingsforløb.
Vores undersøgelses og behandlingsmuligheder i Kiropraktorhuset Næstved består overordnet af:
- Diagnosticering (Røntgen, Ultralydsskanning)
- Manipulations behandling
- Bløddelsbehandling
- Chokbølgebehandling
- Laserbehandling
- Akupunktur
- Specifik træning
- Rådgivning (smertestillende, belastning, arbejdsplads mm)
- Henvisning til MR-skanning
Læs mere om behandling af idrætsskader her.
Kontakt os i Kiropraktorhuset, hvis du har spørgsmål til ovenstående eller har behov for hjælp til en idrætsskade.
Skrevet af Rasmus Fabricius, Kiropraktor – opdateret 15.7.24