AKUT HJÆLP

Akut førstehjælp – med isbehandling

Hvornår?

Til (pludselig opstået) smerter som fx. hold i nakken, bryst ryggen eller i lænden. Kan også anvendes ved iskias eller ved skader på andre af kroppens led (fx. forstuvet fod, forvredet knæ eller lignende).
Til overbelastede led og muskler (fx. tennisalbue, løber/springer knæ, fibersprængning).

Hvorfor?

Fordi is virker:
1) smertestillende
2) ved at nedsætte hævelsen
3) afslappende på muskler

Hvordan?

Isen lægges på det af kiropraktoren anviste område(r). Den må ikke have direkte kontakt med huden, da der kan ske forfrysninger. Isen skal derfor pakkes ind i et klæde.

Hvor længe?

5 til 20 minutter ad gangen afhængig af, hvor på kroppen isen lægges. Dette gentages op til 4-8 gange per dag med minimum en time imellem hver isbehandling.

Hvem kan bruge is?

I princippet kan alle anvende is som beskrevet ovenfor, så længe den ikke udløser ubehag. Is kan dog virke uhensigtsmæssig på børn, ældre og personer med kredsløbsforstyrrelser.

Hvad kan anvendes?

Genbrugs fryseposer (gelé-poser), frossen gammeldags brun sæbe mm. Det er vigtigt, at det der bruges tilpasses til kroppen, for bedst mulig virkning.

OBS

Is er ikke en behandling i sig selv og kan sjældent stå alene. På kort og langt sigt er det derfor vigtigt at ryggen samt andre led og muskler undersøges og evt. behandles. Dette gælder også selvom smerten er nedsat eller helt væk.
  • Ved lændeproblemer kan isen anvendes siddende, gående (sat fast mellem ryggen og bukserne) eller liggende.

  • Ved problemer i brystryggenkan isen anvendes liggende eller siddende med ryggen op imod en stol.

  • Ved nakkeproblemerkan isen anvendes siddende eller liggende.

Ved yderligere spørgsmål – kontakt os.

   ADRESSE

Kiropraktorhuset
Jernbanegade 17
4700 Næstved

  ÅBNINGSTIDER

Mandag8:00 – 18:00
Tirsdag8:00 – 18:00
Onsdag8:00 – 15:00
Torsdag8:00 – 18:00
Fredag8:00 – 15:00

  55  72  71  75