Kiropraktisk behandling af babyer – hvorfor?

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at kiropraktorer er kompetente til at vurdere, om spædbørn har lidelser, der kan behandles med kiropraktik, og her i klinikken har vi opbygget en stor rutine i behandling af børn og spædbørn.

Et par af de hyppigste årsager til, at forældre kommer her til klinikken med deres baby er et skævt baghoved, at babyen primært vil kigge til den ene side og kolik.
 

Skævt baghoved

For nogle år tilbage var der en opgørelse i ugeskrift for læger over antallet af babyer, der får skæve hoveder. Tallet overraskede mig, da det er næsten 20 % af alle babyer, som får et skævt baghoved.
Det har ikke nogen praktisk betydning med et skævt baghoved, men kosmetisk kan det have stor betydning, da det kan påvirke symmetrien i ansigtet. Det opstår, fordi barnet ligger med hovedet til den samme side altid, så vægten trykker det bløde kranie skævt.
Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor så mange babyer har en favorit side, men for mig er det logisk at tænke, at de har ubehag ved at dreje hovedet til den ene side, eller at det er svært for dem.
Dette problem kan som regel løses med få kiropraktiske behandlinger, således at babyen frit kan dreje hovedet til begge sider. På den måde vil barnet selv over tid rette op på skævheden ved, at der kommer tryk på den anden side af baghovedet.
 

Kolik

En anden god grund til at gå til kiropraktor med sin baby er, hvis den lille har kolik.

Kolik er en tilstand hos spædbørn, der er kendetegnet ved langvarig, uforklarlig gråd. Den almindelige definition er, at gråden skal forsætte mindst 3 timer pr. dag, i mindst 3 dage om ugen, i mindst 3 måneder.

Et ret stort forskningsprojekt, der blev offentliggjort i slutningen af 2012, viste god effekt på kolik med kiropraktisk behandling. 104 babyer blev opdelt i tre grupper:

  • En gruppe som ikke fik behandling, og hvor forældre ikke vidste om deres baby havde fået behandling eller ej.
  • En anden gruppe som fik behandling, og hvor forældrene ikke vidste om deres baby havde fået behandling eller ej.
  • En tredje gruppe som fik behandling, og hvor forældrene godt vidste det.

Resultatet var, at gråden blev væsentligt nedsat i begge de grupper, hvor babyerne blev behandlet, i forhold til den gruppe, som ikke fik behandling. Det gjorde ingen forskel, om forældrene vidste, at deres baby blev behandlet eller ej.

Det er derfor nærliggende at antage, at en stor del af babyerne med kolik har hold i nakken eller ryggen, og det er derfor, at de skriger meget.
 

Læs mere om behandling af børn og spædbørn her.

Kontakt Kiropraktorhuset Næstved hvis du har spørgsmål og for tidsbestilling.

Skrevet af Rasmus Fabricius, Kiropraktor – opdateret 17.7.24

Rasmus Fabricius
Rasmus FabriciusKiropraktor
Kontakt mig i klinikken
Kiropraktorhuset Næstved
Telefon 55 72 71 75