Styrk dit immunforsvar!

Immunforsvaret er den del af vores krop, som hjælper os med at bekæmpe infektioner forårsaget af bakterier og virus.

Et svækket immunforsvar gør os modtagelige for forkølelses- eller influenzavirus og vi vil opleve hyppige (bakterie)infektioner. Også fordøjelsesproblemer, træthed, ledsmerter, muskelsvaghed og usund hud kan være tegn på et dårligt immunforsvar.

Hvordan styrkes immunforsvaret?

En velafbalanceret kost øger dit humør, giver dig mere energi, forsyner dine muskler med brændstof, forebygger sygdom og styrker dit immunsystem. Eller kort sagt: Sund mad øger din modstandskraft.

Særlig gavnlige fødevarer for immunforsvaret:

  • Frugter, bær og grøntsager ligger øverst på hitlisten over immunstyrkere, fordi de er så rige på antioxidanter, vitaminer og mineraler og således optimerer immunforsvaret.Du finder flest aktive stoffer i de kraftigt farvede bær, frugter og grøntsager samt i dem, hvor skallen udgør en stor del af den samlede plante.
  • Omega 3 og -6 fedtsyrer, som findes i nødder, frø og fed fisk giver også immunforsvaret et løft samt mindsker eventuelle betændelsestilstande fx i led eller muskler.
  • Kostfibre som findes i kerner, bælgfrugter, frugt og grøntsager er en nødvendighed for et sundt fordøjelsessystem. De renser tyktarmen, hindrer ophobninger af giftstoffer og bidrager til at forebygge en overvækst af dårlige bakterier.
  • Proteiner fra magert kød, fisk og bælgfrugter er nødvendigt for et stærkt immunforsvar. Protein er opbygget af aminosyrer, der spiller en væsentlig rolle for immunforsvarets tilstand.

Undgå så vidt muligt:

  • Mangel på vitaminer og mineraler
  • Sukker
  • Dårlige fedtstoffer (specielt animalske)
  • Stress
  • Rygning
  • Tilsætningsstoffer, pesticider og forurening
  • Overdrevent alkoholforbrug
  • Mangel på motion
  • Mangel på søvn
Udover at spise sund og varieret kost så styrker motion, tilstrækkelig mængde søvn, frisk luft og masser af dagslys samt væske også immunforsvaret.

Motion er godt for immunforsvaret

Daglig motion stimulerer stofskiftet, forbedrer gennemblødningen af karrene, træner muskler og led, støtter hjerte-/karsystemet og fremmer det psykiske velbefindende. Alt dette har en positiv effekt på immunforsvaret. Specielt udholdenhedssport som løb, gang, vandring, cykling og svøm¬ning styrker kroppens forsvar. Men husk, at motionen skal dyrkes regelmæssigt – og lad være med at overtræne.

Masser af hvile

Søvn er vigtigt, hvis du skal holde sygdomme væk. Hvis du konstant går rundt og er træt, er kroppen hele tiden på vagt og får ikke ro til at regenerere. Den bliver stresset, og det svækker dit immunforsvar, fordi det så bruger kræfterne på at holde dig kørende og ikke på at holde vira og bakterier væk. Voksne over 25 år har brug for gennemsnitlig 7½ times søvn i løbet af en nat.
Gå i seng og stå op på samme tid hver dag, også i weekenden. Sov gerne i et køligt rum. Hold soveværelset så mørkt som muligt.

Drik rigeligt!

Tilstrækkelig væske er også vigtigt for at holde sig sund – mindst 1,5 og helst 2 liter dagligt. Bedst er almindeligt postevand eller kul¬syrefattigt mineralvand, samt urte- og frugtte. Vil man være sikker på at nå den nødvendige mæng¬de, kan man stille den i flasker i køleskabet og drikke den fordelt over dagen.
Undgå overdreven indtag af alkohol. Kroppen bliver ude af stand til at give cellerne besked om, at bakterie er på vej. Det vil sige cellen ikke kan aktivere sit forsvar, og du kan for eksempel blive mere udsat for infektioner.
Et effektivt immunforsvar er nøglen til et godt helbred!

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller har behov for hjælp til en immunstyrkende kostplan så kontakt os gerne i Kiropraktorhuset. Tidsbestilling på tlf. 55 72 71 75.

Skrevet 13-01-2017 af Lena Vinholt

Lena VInholt
Lena VInholtKostvejleder
Kontakt mig i klinikken
Kiropraktorhuset Næstved
Telefon 55 72 71 75