Nye indlæg

Information fra Kiropraktorhuset Næstved

Hvad kan en kostvejleder hjælpe dig med?

Skrevet af Lena Vinholt, Kostvejleder
30-06-2017

En kostvejleder er en person, vi ofte forbinder med en, der hjælper folk med vægttab. Men en kostvejleders arbejde er meget mere end det.

 

Kostvejleder Næstved

Hvad laver en kostvejleder?

Inden der planlægges en ny diæt for en klient har klienten udfyldt et spørgeskema, hvori kostvejlederen kan se hvad der spises, hvad klienten kan lide og ikke lide, medicinforbrug, motion, sygdomme samt beregninger ud fra køn, højde og vægt.


Hvem kan have glæde af en kostvejledning?

En kostvejleder kan bl.a. hjælpe med følgende gennem kostplanlægning og løbende motiverende samtaler:
  • Du er overvægtig
  • Du er undervægtig
  • Du har allergi eller overfølsomhed fx glutenintolerans (cøliaki) eller laktoseintolerans (mælkeallergi)
  • Blodsukkerproblemer, diabetes og insulinresistens
  • Fordøjelsesproblemer
  • Eller at du bare gerne kunne tænke dig, at vide mere om hvilken type mad der passer til dig og din situation


Første konsultation hos kostvejlederen

Den første konsultation tager ca. 75 min. Den første samtale bruges til at få afklaret, hvilke specifikke problemstillinger der er tale om, hvad der skal arbejdes med, og hvad målet er. Kostvejlederen får tegnet et billede af din situation og de problemer du oplever. Du vil bl.a. blive spurgt ind til din livssituation, spisevaner, spisemønster, arbejde, familie, fritid og de symptomer/gener du evt. har.

Kostvejledningen er helt individuel og der fokuseres på, at give netop den viden og de redskaber, som du har brug for. Mange kommer med spørgsmål som disse:
  • De daglige måltider – hvad er vigtigt og hvordan sammensætter jeg dem bedst?
  • Hvor meget må jeg spise?
  • Hvordan får jeg de sunde vaner til at passe i min travle hverdag og mit sociale liv?
  • Hvordan handler jeg nemt og sundt ind?
  • Er det farligt at spise lightprodukter?
  • Skal jeg undgå ris, kartofler, brød og pasta?
  • Tager jeg på hvis jeg spiser efter kl. 20?
  • Hvorfor falder jeg hele tiden i?
  • Jeg er ofte oppustet om aftenen, er der noget jeg ikke kan tåle?
Efter første konsultation tager du sammen med din kostvejleder stilling til det videre forløb, så det bliver tilpasset netop det, du har brug for.
 

Opfølgende samtaler

De opfølgende samtaler tager ca. 25 min. Her vil kostvejlederen følge op på de mål som bliver sat fra gang til gang. Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt?

At ændre på sine kostvaner er svært for alle, og det er uanset om det gælder et vægttab eller om man skal følge en specifik diæt i forbindelse med en sygdom. Netop derfor er det vigtigt, at komme til de opfølgende samtaler, så du kan få råd, vejledning og sparring af kostvejlederen til, hvordan du tackler disse situationer.

Det er også ved de opfølgende samtaler, at der arbejdes videre med de problemstillinger som kan opstå undervejs i et forløb. Det kan gælde alt fra det følelsesmæssige, udfordringer omkring din spisning, brug for idéer til aftensmaden eller hjælp til fastholdelse af motivationen.
 

Forventet antal samtaler

Hvor mange samtaler man har brug for, varierer meget og afhænger af den enkelte person. Langt de fleste har brug for at komme over en længere periode. I starten kommer man oftest med 2-3 ugers interval, men efterhånden som forløbet er godt i gang, er der som regel længere og længere imellem konsultationerne.

Det tager tid at få nye vaner, men kostvejlederen skal nok hjælpe dig!

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller har behov for hjælp, så kontakt os gerne i Kiropraktorhuset. Tidsbestilling på tlf. 55 72 71 75.
 
 
 

Kategori: Kostvejleder

 

Kiropraktorhuset
Næstved ApS

Jernbanegade 17
4700 Næstved

Telefon: 55 72 71 75
Fax: 55 73 00 09
 

Åbningstider

Mandag 8.00-18.00
Tirsdag: 8.00-17.30
Onsdag: 8.00-18.00
Torsdag: 8.00-18.00
Fredag: 8.00-16.00
 
Kiropraktorhuset Næstved ApS | CVR: 24982602 | Jernbanegade 17, 4700 Næstved  | Tlf.: 55 72 71 75
  
 

  Vi er specialister i at behandle og forebygge rygsygdomme og sygdomme i kroppens øvrige led og muskler.