Nye indlæg

Information fra Kiropraktorhuset Næstved

Hælspore, er der noget at gøre?

Skrevet af Henrik Larsen, Fysioterapeut
24-06-2016

Flere og flere døjer med smerter i hælen og får at vide, de har en hælspore også kaldet fascitis plantaris. Hvilket i princippet en overbelastning af trædepuden under hælbenet.

Det mærkes, i starten, oftest som ømhed/små stik under hælen og går senere i forløbet over i kraftige smerter – mange siger de går på nåle, og det er værst, når man sætter i gang fra stillesiddende.

En del får at vide, der ikke er noget at gøre, og som oftest går det også over igen – men der kan gå helt op til 2 år, før det sker – og det er lang tid at gå rundt med så mange smerter og være begrænset i sin hverdag.

Men det er faktisk muligt at gøre noget!

Hjælp til hælspore

Chockwave

Chockwave er en behandlingsform, hvor man via impulser/chockbølger forsøger at nedbryde den kroniske skade, man har i hælpuden, til et akut stadie igen for på den måde, at få kroppen til selv aktivt at gå ind og bruge sine egne naturlige redskaber til at ”reparere” den skade der er. Behandlingen har dog den bivirkning, at det kan gøre ondt under selv behandlingen, det tager dog ikke mere end 5-8 min. Og der behandles ca. 1 gang om ugen.

Laserbehandling

Det sidste nye er laserbehandling, ikke de små lasere som man tidligere har brugt. Nej nogle større og mere kraftige lasere.

Man har via forskning fundet ud af, at lyset i en bestemt bølgelængde går ind og påvirker en given skade på det man kalder celleniveau (alt i kroppen er opbygget af celler). Cellerne bruger laserlysets energi til at fremskynde en opheling af sig selv og dermed en opheling af vævet under hælen. Det er kun de beskadigede celler som ”suger” lyset til sig – raske celler i området passerer lyset bare igennem. Behandlingen er smertefri – man kan maksimalt mærke en lun fornemmelse på huden. Med denne behandlingsform behandles der ofte 3 gange om ugen.

Supplerende rådgivning

Så hvis man får en hælspore, ER der noget at gøre. Udover ovenstående behandlingsformer er det vigtigt med supplerende rådgivning om fx aflastning, fodtøj, tape, ispose, indlæg og andet.

Er du interesseret i at høre mere om behandling af hælspore, er du velkommen til at kontakte Kiropraktor Huset's fysioterapeuter. Tidsbestilling på tlf. 55 72 71 75 eller mail info@kiro-huset.dk


Kategori: Fysioterapi

 

Kiropraktorhuset
Næstved ApS

Jernbanegade 17
4700 Næstved

Telefon: 55 72 71 75
Fax: 55 73 00 09
 

Åbningstider

Mandag 8.00-18.00
Tirsdag: 8.00-17.30
Onsdag: 8.00-18.00
Torsdag: 8.00-18.00
Fredag: 8.00-16.00
 
Kiropraktorhuset Næstved ApS | CVR: 24982602 | Jernbanegade 17, 4700 Næstved  | Tlf.: 55 72 71 75
  
 

  Vi er specialister i at behandle og forebygge rygsygdomme og sygdomme i kroppens øvrige led og muskler.