Akupunktur som smertelindring

Akupunktur har i mange år været kendt som “Traditionel Kinesisk Medicin”, hvor man inddeler kroppen i zoner, de såkaldte meridianbaner, hvor der på hver meridian er forskellige punkter man kan påvirke og aktivere ved at bruge nåle.

I dag er der, groft sagt, 2 skoler inden for akupunkturen, nemlig den traditionelle kinesiske, og den mere vestlig orienterede, hvor man bruger et begrænset antal punkter, især i forbindelse med at lindre smerter.

Jeg har efterhånden, igennem mange år, brugt akupunktur i klinikken, som et supplement til de andre behandlingsformer vi tilbyder, og meget ofte til at lindre smerter, især i bevægeapparatet.

Det er mest, når vi har patienter, som ikke responderer helt så godt som vi havde forventet, på vores mere traditionelle behandlinger, kiropraktik og fysioterapi, at vi vælger at behandle med akupunktur, og meget tit, er det lige det, der kan gøre forskellen.

Ved akupunktur behandling er det vigtigt at finde den rigtige kombination, af hvor nålene skal sættes, og det er langt fra altid, at man sætter nålene, hvor smerten er; det er meget almindeligt at bruge såkaldte influental punkter, dvs. punkter, som erfaringen viser, er gode for specifikke lidelser.

Som eksempler kan nævnes, at ved smertelindring, alle steder i kroppen, bruger man stort set altid et punkt i hånden kombineret med et punkt i foden; og ved f.eks. frossen skulder, sætter man også nåle i benet. Derudover vil man også sætte nåle, som vil være generelt stimulerende for den specifikke lidelse, igen ikke punkter hvor lidelsen eller smerten er; eksempelvis er der punkter på benene, som generelt stimulerer ved muskelsmerter og et punkt på ryggen som bruges ved ledsmerter.

Derudover vil man naturligvis også bruge punkter specifikt for hvor smerterne er, og ofte vil smerteområdet blive “omkranset” af nåle. Det er ikke udsædvanligt, at jeg bruger op til 15-20 nåle ved hver behandling, men der er ingen grund til at være bange for at blive “stukket”: Det er sjældent, man kan mærke alle nålene; som regel kan man mærke, når nålene bliver sat ind, men det går hurtigt over igen, og så falder kroppen til ro. På klinikken har jeg et rum, hvor patienterne kan ligge under behandlingen, og som regel skal man afsætte ca. 1/2 time til det.

Ved de mere akutte lidelser, så som hold i nakken eller lænden, bruger vi akupunkturnåle til at opbryde de akut opståede myoser i musklerne, for hurtigere at komme videre med behandlingen.

Teknikken betegnes “Dry Needling”, og udføres ved, at man bruger akupunkturnåle i stedet for massage på de ømme muskler. Det er en meget effektiv behandling, og selv om mange ikke synes det er særlig behageligt at få stukket nåle i et i forvejen meget ømt punkt, er det meget effektivt, og der er mange, der efterspørger det, hvis de skulle være så uheldige at få nakke eller lændehold igen.

Akupunkturen kan også bruges til meget andet end smertebehandling, og hvis du er interesseret i at få mere at vide, kan du altid henvende dig til mig på klinikken. Akupunktur som smertelindring.

Skrevet 08-04-2016 af Frank Føns, Kiropraktor og Akupunktør

Frank Føns
Frank FønsKiropraktor og Akupunktør
Kontakt mig i klinikken
Kiropraktorhuset Næstved
Telefon 55 72 71 75