Albueproblemer

Albue-problemer. Kiropraktorhuset Næstved

Albueproblemer

Albuen fungerer som et hængsel, hvorved vi kan bøje og strække armen (eksempelvis føre maden til munden, børste tænder), men også som et drejeled. Drejeleddet kommer i funktion når vi f.eks. skal låse en dør eller skrue med en skruetrækker.

Symptomer

Det væsentligste symptom er smerter, der ofte er lokaliseret til en bestemt del/side af leddet afhængig af årsag. Ofte provokeres smerterne ved bevægelse af albuen. Mere beskedne symptomer er ømhed, tunghed eller en form for uro (sovende, snurrende, prikkende/stikkende fornemmelser).

Mange kender begreber som ”Tennisalbue” eller ”Golfalbue”, ved førstnævnte er smerterne lokaliseret på albuens yderside, ved sidstnævnte på albuens inderside.

Årsag

Albuesmerter kan både opstå akut eller komme snigende over længere tid.

Akutte problemer skyldes typisk en skade – f.eks. forvridning, slag. Langsomt tiltagende og vedvarende (kroniske) smerter ses oftest i forbindelse med overbelastning af albuen, tidligere traume/brud eller ændret brug pga. problemer i nakke, skulder, ryg eller hånd.

Behandling

Langt de fleste albueproblemer kan afhjælpes gennem kiropraktisk led- og muskelbehandling af selve albuen og/eller relaterede områder. I visse situationer kan massage, laser eller akupunktur være yderst effektivt.

   ADRESSE

Kiropraktorhuset
Jernbanegade 17
4700 Næstved

  ÅBNINGSTIDER

Mandag8:00 – 18:00
Tirsdag8:00 – 18:00
Onsdag8:00 – 18:00
Torsdag8:00 – 18:00
Fredag8:00 – 15:00

  55  72  71  75