Hælspore – er der noget at gøre?

Flere og flere døjer med smerter i hælen og får at vide, de har en hælspore – også kaldet fasciitis plantaris , hvilket i princippet er en overbelastning af trædepuden under hælbenet.

Det mærkes, i starten, oftest som ømhed/små stik under hælen og går senere i forløbet over i kraftige smerter. Mange siger, det føles som om, de går på nåle, og det er værst, når de sætter i gang fra stillesiddende.

En del får at vide, der ikke er noget at gøre, og som oftest går det også over igen – men der kan gå helt op til 2 år, før det sker – og det er lang tid at gå rundt med så mange smerter og være begrænset i sin hverdag. Især når det faktisk er muligt at gøre noget!
 

Behandlingsmuligheder:

  • Chokbølgebehandling er en behandlingsform, hvor man via impulser/chokbølger påvirker vævet så kraftigt, at stadiet på den kroniske skade bringes tilbage til den akutte fase, for på den måde at få kroppen til selv at påbegynde ”reparation” af skaden. Behandlingen har den bivirkning, at det kan gøre ondt under selv behandlingen, hvilket dog kun tager 5-8 min. Der behandles ca. 1 gang om ugen.
     
  • Laserbehandling med store og kraftige lasere (ikke de små lasere som man tidligere har brugt). Undersøgelser har vist, at lyset i en bestemt bølgelængde påvirker en given skade på det man kalder celleniveau (alt i kroppen er opbygget af celler). Cellerne bruger laserlysets energi til at fremskynde cellernes egne helingsprocesser. Det er kun de beskadigede celler, som ”suger” lyset til sig – i de raske celler i området passerer lyset bare igennem. Behandlingen er smertefri. Man kan maksimalt mærke en lun fornemmelse på huden. Med denne behandlingsform behandles der ofte 3 gange om ugen.
      

Supplerende rådgivning

Udover ovenstående behandlingsformer er råd og vejledning i forhold til fx aflastning, fodtøj, tape, isbehandling, indlæg mm også essentielt for at slippe af med smerterne – og ikke mindst for at forebygge, at de kommer igen.
 

Læs mere om chokbølgebehandling her.

Læs mere om laserbehandling her.
 

Er du interesseret i at høre mere om behandling af hælspore, er du velkommen til at bestille en tid hos Kiropraktorhuset Næstveds fysioterapeuter.

Skrevet af Henrik Larsen, Fysioterapeut – opdateret 17.7.24

Kiropraktorhuset Næstved
Kiropraktorhuset Næstved
Kontakt klinikken:
Kiropraktorhuset Næstved
Telefon 55 72 71 75