Laserbehandling

Laserbehandling

– ikke kun til skønhedsbehandling men også til behandling af bevægeapparatet

Laserbehandling

Laser har i efterhånden mange år været brugt til behandling af muskel, sene og led problemer, men er i dag nok mest kendt som behandling af rynker, karsprængninger og fjernelse af uønsket hårvækst. Inden for de sidste 5 år er der dog sket meget for behandling med laser af bevægeapparatet. Der er udviklet en ny generation af laser apparater, som er meget kraftigere end de gamle, og den nuværende forskning tyder på meget positive resultater.

Historisk set

Laser som behandlings instrument har sin oprindelse fra Rusland tilbage i slutningen af 1970-erne. Det blev her udviklet til rumfart, hvor man havde brug for hurtig behandling af de skader astronauterne kunne få i rummet, samtidig med at det ikke måtte fylde for meget og ikke bruge for meget strøm.

Virkningsmekanismer

Den nye generation af laser apparater virker primært inden for følgende 3 hovedområder:
  • Lindring af akutte og kroniske smerter
  • Mindske inflammation og hævelse
  • Bedring af mikro blodcirkulation, immun respons og reparation af vævsskade
Når laser bruges til behandling af skader i bevægeapparatet virker det fotokemisk. Det kan sammenlignes lidt med fotosyntesen der sker i planter, hvor solen skinner på dem og der opstår en kemisk reaktion. Laserlyset går således ind på celleniveau og sætter gang i kemiske processer. Disse processer sætter cellerne i stand til at hele sig selv meget hurtigere.
De ovennævnte virkningsmekanismer gør, at der er flere områder i kroppen, hvor der er imponerende resultater.
  • Slidgigt
  • Sportsskader herunder også opheling af brækkede knogler
  • Sårheling lige fra operationssår til diabetessår

Fordele

Der er mange fordele ved laserbehandlingen sammenlignet med traditionelt brugte behandlingsformer:
  • Behandling kort tid efter skaden
  • Ofte mærkbar effekt umiddelbart efter behandlingen
  • Smertefri behandling
  • Uden bivirkninger
Denne behandlingsform blev tilgængelig her i Kiropraktor Huset Næstved pr. den 01-02-16. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os via telefon 55 72 71 75 eller mail info@kiro-huset.dk

Skrevet 19-02-2016 af Rasmus Fabricius, Kiropraktor

Rasmus Fabricius
Rasmus FabriciusKiropraktor
Kontakt mig i klinikken
Kiropraktorhuset Næstved
Telefon 55 72 71 75
2018-06-15T14:41:14+00:00