KIROPRAKTIK

Vores kiropraktorer ser frem til at hjælpe dig

  • vi er uddannet til at undersøge og diagnosticere din skade

  • Vi har røntgen og ultralydscanning i huset – og i tvivlstilfælde kan vi henvise til MR scanning på regionale sygehuse.

  • Vi er specialister i at behandle og forebygge ryg, led og muskelsygdomme

Vi behandler

  • Nakke- og ryg smerter

  • Lænde- og iskiassmerter

  • Arme og ben smerter

  • Idrætsskader

  • Vokseværk

  • Spædbørns problemer som kolik, astma og fastlåste led

Læs mere om hvordan vi kiropraktorer arbejder herunder.

Generel information om kiropraktik – Manipulationsbehandling

Ved manipulationsbehandling tager kiropraktoren ved hjælp af specifikke håndgreb leddet et lille stykke længere, end man er i stand til ved egen hjælp. Herved overkommes det vacum, som er i de fleste led i kroppen og der dannes små bobler af gasarter i ledvæsken. Manipulationsbehandling ledsages næsten altid af et hørbart “knæk”, hvilket forbedrer bevægelsen i leddet, hvorved kroppens funktion med tiden vil normaliseres og smerten begrænses.

Bløddelsbehandling

Som led i den kiropraktiske behandling kan kiropraktoren benytte sig af bløddelsbehandling, dvs. behandling af muskler og sener. Det kan for eksempel gøres ved forskellige former for massage og udspænding.
Vi har i Kiropraktorhuset ansat fysioterapeuter til at varetage de patienter, som samtidig med ledbehandling skønnes at have behov for en specielt tilrettelagt massage for netop deres type af problem.

Træning

En vigtig del af den kiropraktiske behandling er at lære patienten selv at passe på sin krop. Det kan for eksempel være i form af hjemmeøvelser eller gennem et træningscenter i nærområdet. Vi har i Kiropraktorhuset Næstved dygtige fysioterapeuter der varetager de patienter, som samtidig med ledbehandling skønnes at have behov for et specielt tilrettelagt træningsprogram. Vores fysioterapeuter kan også vejlede i, hvilke træningsredskaber og øvelser der vil være gode.

Forebyggelse

Behandlingen hos kiropraktoren indeholder som et vigtigt element rådgivning om forebyggelse. Patienten oplyses om den formodede årsag til sygdommens opståen og om, hvilke aktiviteter der skal ændres for at forhindre tilbagefald. Forebyggelse kan bestå af praktiske anvisninger udarbejdet individuelt under hensyntagen til patientens tidligere eller nuværende lidelse og under hensyntagen til den praktiske hverdag, patienten skal virke i. Dette kan bestå af instruktion i øvelser, ergonomisk rådgivning eller ved at kontakte arbejdspladser eller sociale myndigheder.

   ADRESSE

Kiropraktorhuset
Jernbanegade 17
4700 Næstved

  ÅBNINGSTIDER

Mandag8:00 – 18:00
Tirsdag8:00 – 18:00
Onsdag8:00 – 15:00
Torsdag8:00 – 18:00
Fredag8:00 – 15:00

  55  72  71  75

Behandlere Kiropraktorhuset Næstved

KIROPRAKTORER

Vi ser frem til at hjælpe dig i Kiropraktorhuset Næstved

FRANK FØNS
FRANK FØNSKiropraktor
Uddannet kiropraktor i 1984 på Palmer College of Chiropractic, Iowa, USA.

Uddannet kiropraktor i 1984 på Palmer College of Chiropractic, Iowa, USA.

Efter endt uddannelse har Frank Føns arbejdet som kiropraktor i bl.a. Hvidovre, Maribo og Vordingborg fra 1984-88 og har siden 1988 været klinikejer i Næstved.

Frank Føns var formand for Kiropraktorerne i Storstrøms Amt 1988-97. Medlem af bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening i tidsrummet 1993-2002 og kasserer i foreningen fra 1995 til 2002.

Er i april 2004 uddannet akupunktør.

Medstifter af Team Rynkeby Næstved.

RASMUS FABRICIUS
RASMUS FABRICIUSKiropraktor / Idrætskiropraktor
Uddannet idrætskiropraktor sep. 2017. Uddannet i ultralydsskanning, som kan benyttes ved svære skader, for præcis diagnose.

Har hovedinteresse indenfor idrætsskader og har fuldført en 1 årig idrætskiropraktor uddannelse i september 2017, hvor han blev Idrætskiropraktor.

Uddannet kiropraktor cand. manu. ved Syddansk Universitet Odense i 2004.
Har taget bifag i idræt ved Københavns Universitet 1995-97.

Har fra 2000 til 2005 været tilknyttet Rygcenter Fyn Ringe, dels i et forskningsprojekt, og dels som kiropraktor.

Rasmus Fabricius har været ansat i klinikken siden september 2004 og medejer af klinikken siden januar 2007.

Har taget den 1 årige uddannelse i ultralydsscanning i 2011, der giver kompetence til at skanne de store led i kroppen.

Har oparbejdet stor rutine i behandling af spædbørn gennem nu flere års samarbejde med Næstveds børnefysioterapeut.

Har været censor ved Syddansk Universitet siden 2012

ALEXANDRA KJÆR
ALEXANDRA KJÆRKiropraktor
Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet Odense sommeren 2019.

Ansat i klinikken august 2019.

MAI LAURBERG
MAI LAURBERGKiropraktor
Uddannet Kiropraktor Cand. Manu. Ved Syddansk universitet Odense i 2023.
Har været ansat i klinikken fra efteråret 2023.
Information

OM KIROPRAKTIK

Er du en af de mange danskere der dagligt plages af smerter i led og muskler, er kiropraktisk behandling en løsning for dig.

En kiropraktors virke er diagnostik, forebyggelse og behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser og heraf afledte smertetilstande i rygsøjle, bækken, arme og ben.
Kiropraktik er således først og fremmest en behandlingsmetode til afhjælpning af ryg- og nakkesmerter, og smerter der kommer fra ryggen, f.eks. iskiassmerter og hovedpine, men er også en behandlingsmetode til afhjælpning af smerter i ekstremiteterne, dvs. skuldre, albuer, hænder, hofter, knæ og fødder, som f.eks. ved sportsskader og forstuvninger.
Den kiropraktiske behandling består af specielle ledfrigørende teknikker, rettet mod de fastlåste led, men vil ofte også involvere bløddelsteknikker, f.eks. specifik massage eller udspændingsøvelser. Som et led i behandlingen vil der også blive snakket om forebyggende tiltag i form af f.eks. hjemmeøvelser, og vejledning i, hvordan man fremover undgår at få samme problemer.
Kiropraktorerne blev autoriserede af sundhedsmyndighederne i 1992, og har siden 1978 haft overenskomst med den offentlige sygesikring. Kiropraktorerne er således i dag en integreret del af det danske sundhedsvæsen.
De danske kiropraktorer ser i dag ca. 300.000 rygpatienter om året, og er således den behandlergruppe, der behandler flest patienter med ondt i ryggen. En undersøgelse fra 1996 – fra DIKE – viser således, at en kiropraktor ser 18 gange så mange rygpatienter som en praktiserende læge.
Kiropraktisk behandling har meget få bivirkninger når patienten er velundersøgt, og behandlingen udføres af en autoriseret kiropraktor. Lokal ømhed kan dog forekomme, og er almindeligt 1-2 døgn efter behandlingen.
Formålet med den kiropraktiske behandling er at løsne op for de ledforstyrrelser / fastlåsninger, der kan opstå imellem hvirvlerne i rygsøjlen, eller i andre involverede områder, som f.eks. arme og ben.
Gennem den specifikke kiropraktiske ledbehandling fjernes den unormale belastning af led, ledbånd og bruskskiver, og leddet har mulighed for igen at opnå en optimal funktion. Ligeledes er der mindre risiko for, at de omkringliggende muskler bliver spændte, og at det omkringliggende væv bliver ømt og hæver op. De nerver der træder ud fra rygsøjlen har således også efter den kiropraktiske behandling, en mindre risiko for at blive udsat for enten direkte eller indirekte irritation, og nervesystemet har således en bedre mulighed for at fungere optimalt.
Under selve behandlingen høres ofte et ”knæk”. Det er et såkaldt vacumfænomen, som opstår i ledkapslen, hvorefter der udvikler sig en gas, faktisk lidt ligesom når man åbner en flaske champagne. Ledkapslens trykforhold er normalt igen efter ca. 20 min.

Hvem kan så behandles hos en kiropraktor?

Ja, i princippet kan alle der har en funktionsforstyrrelse i et eller flere af kroppens led behandles, det være sig rygsmerter, iskiassmerter, visse former for hovedpiner, sportsskader osv.
Ved planlægningen af behandlingsforløbet, vil kiropraktoren tage hensyn til bl.a. patientens alder, statur og kliniske tilstand, og tilrettelægge behandlingen derefter. I det tilfælde, at patienten har en lidelse, der ikke egner sig til kiropraktisk behandling, henvises til relevant behandling, oftest til egen læge.
Du bør således ikke holde dig tilbage fra at søge kiropraktisk behandling. Søg trygt din kiropraktor, som er specialist inden for lidelser i bevægeapparatet, herunder ryglidelser.
Kiropraktorerne i Kiropraktorhuset Næstved arbejder som primære kontaktpersoner i det danske sundhedssystem. Det betyder at du kan henvende dig direkte hos os, uden forudgående lægehenvisning. Derfor lægger vi ved det første besøg stor vægt på den diagnostiske udredning, hvorfor der er afsat god tid til førstegangskonsultationen.
En førstegangsundersøgelse begynder med en sygehistorie, hvor der stilles spørgsmål til problemets opståen samt forløb. Der udspørges også om tidligere lidelser og risikofaktorer, som kunne have betydning for de nuværende gener og evt. behandling af disse.
Målet med sygehistorien er at få en klar fornemmelse af, om den aktuelle smerte stammer fra bevægeapparatet. Herved søges udelukket andre sygdomme, som ligger uden for kiropraktorens arbejdsområde.
Efter sygehistorien foretages en klinisk undersøgelse, der har til formål dels af forsøge at stille en specifik diagnose, dels at udelukke alvorlige tilstande som kontraindicerer kiropraktisk behandling.
Kiropraktorernes undersøgelse svarer til de normale kliniske undersøgelser, der udføres ved en speciallæge i reumatologi, ortopædi eller neurologi. Dertil kommer specielle funktionsundersøgelser af bevægeapparatet, som kiropraktorerne er specielt uddannet til at udføre. De forskellige elementer i undersøgelsen er følgende:

1. undersøgelse

Kiropraktoren observerer patienten, hvor der bl.a. lægges vægt på kropsbygningen. Dette sker gennem en holdningsanalyse af rygsøjlen (dens facon bagfra og fra siden) og lemmerne, samt ved en vurdering af de indbyrdes muskelforhold. Desuden iagttages kroppens bevægemønster.
Alt sammen hjælper det kiropraktoren til at danne sig et billede af dit problem.

2. funktionsanalyse

Kiropraktoren vil gennem aktiv bevægelse (du udfører bevægelsen) og passiv bevægelse (kiropraktoren udfører bevægelsen) af kroppens led og muskler undersøge deres evne til at bevæge sig og samtidig vurdere med hvilken kvalitet dette sker.
For rygsøjlens vedkommende vil det dreje sig om bøjning og drejning af ryggen og/eller nakken.

3. palpation (Betyder – dét at mærke)

Palpationens formål er at identificere hvor problemet er (sene, muskel, knogle eller led). Specielt bemærkes hævelse, temperatur-forskelle og konsistensforøgelse.
Som kiropraktorer mærker vi også efter bevægelsen af de enkelte led og danner os således et overblik over den lokale bevægelighed af din rygsøjle eller lemmer (arme og ben). Foruden det at mærke anvendes der relevante led test (ortopædiske tests).

4. neurologisk undersøgelse

Her vil kiropraktoren foretage en aktiv muskeltest i relation til det kliniske problem, en undersøgelse af følesansen i området samt en vurdering af senereflekserne såvel som mere specielle reflekser. Yderligere kan der om påkrævet suppleres med en undersøgelse af kranienerverne.

5. supplerende undersøgelser

Kan eksempelvis være blodtryksmåling i forbindelse med undersøgelse af kraftig hovedpine, åndenød, brystsmerter mm.

6. røntgenundersøgelse

Kiropraktoren har på klinikken mulighed for at foretage en røntgenundersøgelse samme dag som du henvender dig. Røntgenbillederne bruges til at belyse eventuelle sygdomme eller funktionelle forstyrrelser i bevægeapparatet. Hvis der under sygehistorien og undersøgelsen opstår mistanke om et brud på knoglerne eller anden knoglesygdom vil der altid foretages en røntgenundersøgelse.

Røntgenundersøgelsen foretages i de tilfælde, hvor kiropraktoren skønner det er relevant. Røntgenundersøgelsen indgår som en del af den samlede udredning, og kan afsløre forhold, der kontraindicerer manuel behandling. Desuden kan informationer fra røntgenundersøgelsen indgå i vurderingen af prognosen og valg af behandlingsteknik.

Til sidst samler kiropraktoren ”puslespillet”, hvorefter en behandling kan starte. Er der tegn på risikofaktorer som taler imod kiropraktisk behandling henvises til egen læge for videre udredning.

Kiropraktoruddannelsen ved Syddansk Universitet i Odense er godkendt af Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet samt af det internationale kiropraktorforbund (ECCE) og danner grundlag for autorisation som kiropraktor.
I 1994 blev grundlaget for en dansk kiropraktoruddannelse i Odense etableret og siden er uddannelsen blevet fuldt etableret. De første dansk uddannede kiropraktorer dimitterede i 1999.
Den danske uddannelse består af en 3-årig bachelordel, hvor der samlæses med de lægestuderende foruden de specielle kiropraktororienterede fag. Herefter følger en 2-årig kandidatoverbygning med omfattende praktisk klinisk undervisning, hvori der er inkluderet klinikophold på henholdsvis Rygambulatoriet i Ringe, i kiropraktorpraksis, samt på forskellige sygehusafdelinger.
Endvidere afleveres et ¼-års værk – kaldet speciale.
Den 5-årige universitetsuddannelse efterfølges af et års turnus i kiropraktorpraksis indtil autorisation kan bevilges og man kan arbejde som autoriseret kiropraktor. Uddannelsen er som andre danske kandidatuddannelser forskningsbaseret og medvirker derfor til den fortsatte udvikling af faget.

Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen har det mål, på videnskabeligt grundlag, at bibringe den studerende de forudsætninger inden for naturvidenskabelige fag og klinisk biomekanik, som er nødvendige for, at den kliniske overbygning i biomekanik kan gennemføres på tilfredsstillende måde. På de naturvidenskabelige fag er der en udstrakt samlæsning og eksamen med de medicinstuderende.

Kandidatoverbygningen

Der forudsættes en bestået bacheloruddannelse i biomekanik for at kunne fortsætte på den to-årige kandidatoverbygning. Kandidatoverbygningen har det mål på videnskabeligt grundlag at bibringe den studerende de forudsætninger indenfor klinisk problemløsning (diagnostik og udredning), og de færdigheder indenfor forebyggelse og behandling af bevægeapparatets lidelser, som er nødvendige for at kunne påbegynde den af Sundhedsstyrelsen godkendte turnusuddannelse i kiropraktik og efterfølgende opnå autorisation som kiropraktor.

Når et led er fastlåst, vil det ændrede bevægemønster genere ledkapslen og der vil ofte opstå betændelse (inflammation) i og omkring ledkapslen.

I ledkapslen befinder der sig nervereceptorer, som ved irritation sender smertesignaler til hjernen. Smertesignalerne fortæller dig, at der er noget galt et sted i kroppen – de kan således opfattes som en blinkende advarselslampe.

De første tegn som ømhed og træthed bør respekteres så de ikke bliver til smerte. Er uheldet ude og er smerterne ikke væk i løbet af et par dage bør du blive undersøgt og evt. behandlet med kiropraktik. Når leddet løsnes op ved kiropraktisk behandling og normal bevægelse genetableres, vil nervereceptorerne normaliseres og smertesignalerne ophøre/aftage.

Hvorfor får man muskelsmerter

Er en muskel meget anspændt nedsættes blodgennemstrømningen, da de små blodkar lukkes af. Musklen udfører ikke sin normale afslapning og sammentrækning. Derved begynder en ophobning af affaldsstoffer fra muskelcellerne, som er konstant spændte, både fordi de arbejder hårdere, og fordi der ikke er blodgennemstrømning til at ”vaske affaldsstofferne ud”. Affaldsstofferne aktiverer smertereceptorerne i muskelvævet, som sender smertesignaler til hjernen. Smerterne giver igen anledning til yderligere sammentrækning af muskulaturen og en ond cirkel er i gang.

Muskelspændinger opstår i de fleste tilfælde som en følge til et andet problem. Hyppigst skyldes spændingerne en dårlig ledfunktion, hvorved der opstår en fejl-/overbelastning på muskelgruppen.

Betændelse (inflammation) – hvad mener kiropraktoren med det?

Inflammation i et led betyder at der er hævelse og irritation i og omkring leddet. Denne tilstand opstår når et led fungerer meget dårligt, er blevet beskadiget ved et kraftigt vrid/forstuvning, eller det kan opstå som følge af gigt.

Under en betændelse frigives der nogle kemiske stoffer pga. den foreliggende vævsbeskadigelse (stor som lille). Det har således intet at gøre med en infektion som skyldes en virus eller bakterie. Da inflammationen producerer smerte, vil kiropraktoren søge at eliminere denne smerte hurtigst muligt. Dette gøres for ryggens vedkommende sædvanligvis med kiropraktisk behandling bestående af lefrigørelse (manipulation) og isbehandling evt. suppleret sideløbende med medicinsk behandling i en kortere periode.

Smerter i ryggen er et vigtigt advarselssignal, som oftest fører patienten til undersøgelse og behandling. Typisk stammer smerterne i ryggen fra led og/eller muskler. Hver eneste hvirvel er sat sammen bagtil af to bueled. Når bueleddets normale bevægelighed ændres, sendes der besked via nerven omkring leddet til hjernen, hvor dette opleves som smerter.

Bruskskiverne er de stødabsorberende skiver, som findes mellem ryghvirvlerne. Den yderste tredjedel af bruskskiven indeholder nervefibre, og rygsmerter kan således også stamme herfra. Er der en bule på bruskskiven kan der opstå et tryk på nerven til f.eks. benet, hvilket kan give svære bensmerter (iskias). Det samme kan ske for nerverne ud til armen.

Endelig optræder der hos næsten alle patienter med smerter en psykisk påvirkning som forårsager muskelspændinger og dermed smerte.

Ofte kommer smerterne nemlig fra flere dele af ryggen. Uanset om smerterne kommer fra bueled, bruskskiver eller en bule på bruskskiven og uanset hvor stor den psykiske påvirkning er, giver ondt i ryggen anledning til spændinger i musklerne. Endelig kan rygsmerter også stamme direkte fra én muskel eller rygsøjlen alene.

Hvis der er ubalance i stillings- og bevægefohold mellem to hvirvler, fører det til unormal belastning af ledbånd og bruskskiver. Musklerne bliver spændte, og det omkringliggende væv bliver ofte betændt og hævet. Det betyder, at de passerende nerver bliver udsat for irritation. Det virker selvforstærkende og giver anledning til spændninger i musklerne, og dermed er der skabt en ond cirkel, der ofte først brydes ved en kiropraktisk behandling.

Funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet er først og fremmest et problem for den, der lider med smerterne. Det ødelægger livskvaliteten og koster gode leveår. Men det er også et enormt samfundsproblem, f.eks. er det den vigtigste årsag til førtidspensioner og langtidssygemeldninger. 45% af alle voksne danskere har haft smerter eller ubehag i bevægeapparatet indenfor de seneste 14 dage.

ARTIKLER OM KIROPRAKTIK