Spændings-hovedpine

Typer af Hovedpine

Hovedpine findes i mange former og kan have mange forskellige årsager. Den almindeligste form er hovedpine af spændingstypen.

Hvordan føles det og hvor føles det?

Den mest typiske spændings-hovedpine føles strammende i begge sider af hovedet. Smerten er mild af karakter og bliver typisk ikke værre ved fysisk aktivitet. Smerten er meget anderledes end ved migræne, hvor smerten mest er slem og dunkende i den ene side af hovedet og bliver meget værre ved fysisk aktivitet. Tit vil bare det at bevæge sig til almindelige gøremål forværre smerten. Kvalme og overfølsomhed overfor lys og lyde er typisk ved migræne. Disse kendetegn for forskellige slags hovedpine er de typiske. Den enkelte patient kan sagtens have hovedpine af flere forskellige slags på én gang.

Hvor mange lider af hovedpine og hvem er det?

En dansk undersøgelse viser, at 74% af den voksne befolkning har haft spændings-hovedpine i løbet af det sidste år, ca. 10% mindst en gang om ugen og 3% mere end hver anden dag. Kvinder rammes lidt oftere, så hver gang 4 mænd har ondt er tallet for kvinder 5.
Hos børn ser man oftest hovedpiner af typen, migræne eller spændingshovedpine eller en blanding af dem begge. Spændingshovedpine er mest hos ældre børn.

Smerterne kan optræde i mange forskellige grader. Hvis smerten ikke er for slem, kan man opfatte den som en god ven, der fortæller at man ikke opfører sig ordentligt. og eks, får for lidt søvn eller har nogle dårlige arbejdsstillinger. Smerterne kan dog ofte være invaliderende, og for mange er spændingshovedpine langt værre end migræne. I dag ved vi, at spændings-hovedpine optræder oftere i nogle familier end andre. Har ens mor eller far haft den kronisk, er risikoen for at man selv får det også tre gange så stor, som hvis det ikke havde været tilfældet.

Hvorfor får man hovedpine?

Undersøgelser har vist, at hvis man lider af spændings-hovedpine, vil man ofte lide af ømhed i muskler og sener, der tilhæfter i nakke –skulder og hovedområde. Denne ømhed bliver værre, jo oftere man har hovedpine og jo kraftigere den er. Musklerne omkring kraniet bliver også hårdere. Smerter fra halshvirvelsøjlen kan også opleves, som om de kom fra hovedet. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på at kæbeleddet og de tilhæftede muskler arbejder nøje sammen med nakkens funktion.
Både led og muskler i nakken og de omkringliggende områder er således af afgørende betydning hos patienter med spændingshovedpine.

Hvad skal gøres ved tilstanden?

Så vidt muligt skal en behandling selvfølgelig være rettet mod årsagen til ens symptomer – og ikke mod symptomerne. Håndkøbsmedicin, kan i nogle tilfælde lindre et hovedpineanfald, men ændrer ikke på årsagen til smerterne.
Inden man når dertil, bør man selvfølgelig forsøge at behandle årsagen til selve problemet. Det er vigtigt selv at lære, hvad man kan gøre for at bruge led og muskler rigtigt. Musklerne må ikke være for korte, stramme eller svage og leddenes bevægelighed skal være så korrekt som muligt.

Disse ting er netop afgørende i kiropraktisk behandling og både klinisk erfaring, og en undersøgelse af de danske kiropraktorer Niels Nilsson, Henrik Wulff Christensen og Jan Hartvigsen, viser at kiropraktisk behandling kan være meget effektiv mod hovedpine, der skyldes problemer i nakkeområdet.

For at undersøge om manipulation af nakken, som eneste behandling, har effekt på spændingshovedpine foretogs en undersøgelse af 53 patienter, der ofte led af hovedpine og som opfyldte IHS´s kriterier for cervicogen hovedpine. Patienterne var rekrutteret via avisannoncer.

28 patienter fik manipulation af nakken 2 gange om ugen i 3 uger. Andre 25 fik laserbehandling i den øverste del af nakken og dybde massage (inkluderende trigger points) nederst i nakken og øverst i brystryggen også 2 gange om ugen i 3 uger.

Forbruget af smertestillende medicin faldt 36% i manipulationsgruppen og var uændret i gruppen der fik bløddelsbehandling. Antallet af timer med hovedpine dagligt faldt 69% i manipulationsgruppen mod 37% i gruppen der ikke fik manipulation.

Intensiteten af hovedpinen pr. episode faldt 36% i manipulationsgruppen mod 17% i gruppen, der ikke fik manipulation.
Det konkluderes at kiropraktisk behandling har en positiv effekt i tilfælde af cervicogen hovedpine.

Kontakt os i Kiropraktorhuset Næstved

Kontakt os i Kiropraktorhuset Næstved hvis du har spørgsmål til ovenstående eller har behov for hjælp mod hovedpine. Tidsbestilling på tlf. 55 72 71 75.

Skrevet 23-09-2016 af Frank Føns

Frank Føns
Frank FønsKiropraktor
Kontakt mig i klinikken
Kiropraktorhuset Næstved
Telefon 55 72 71 75