Nye indlæg

Information fra Kiropraktorhuset Næstved

Har børn og unge også ondt i ryggen?

Skrevet af Frank Føns, Kiropraktor
11-12-2015
Flere og flere børn og unge har ryg problemer og der gøres en stor indsats for at finde ud af hvorfor. Jo før vi kender årsagen jo nemmere er det at sætte ind med en forebyggende indsats..

Børn og unge bliver ofte beskyldt for at sidde for længe foran computeren og se for meget TV, men er det så årsagen til deres rygsmerter? Og hvor almindeligt er det så?

Danske forskere undersøgte 806 børn og unge i Odense. De var delt i 2 grupper: En gruppe i alderen 8-10 år og en gruppe i alderen 14-16 år. Næsten 40 % af dem alle havde haft ondt i ryggen indenfor den seneste måned. Brystrygsmerter (ondt i den midterste del af ryggen) var mest udbredt i aldersgruppen 8-10 år, mens der var lige mange i aldersgruppen 14-16 år, der have ondt i lænden eller i brystryggen.

Ondt i nakken og smerter flere steder i ryggen samtidig var ualmindeligt.
En anden undersøgelse hos 14-årige skoleelever viste, at 17 % med ondt i lænden, var påvirket i sådan en grad, at de ikke kunne lave de ting de gerne ville.
 

Hvem er det så der får ondt? Og hvorfor?

Der er en sammenhæng mellem lænderygsmerter og dårlig fysisk form, meget lavt aktivitetsniveau og sportsudøvelse på konkurrenceplan. Gymnastik i skolen har tilsyneladende ikke nogen beskyttende effekt mod lændesmerter.
Mht. til stillesiddende aktivitet, f.eks. at hænge foran fjernsyn og computer, og lændesmerter er der ikke nogen klar sammenhæng, idet nogle undersøgelser viser en sammenhæng og andre ikke.
En stor del af de unge i alderen 13-19 år har et fritidsjob og ca. 1/3 del har et fysisk belastende job. I denne gruppe fandt man en relativ høj andel af lændesmerter.
Overvægt har i nogle undersøgelser vist sammenhæng med lændesmerter og andre undersøgelser fandtes ingen sammenhæng.

En nyere undersøgelse har vist sammenhæng mellem tidlig slidtage i bruskskiverne og tilbagevendende lænderygsmerter hos 15-23-årige.

Det er altså et noget blandet billede og der er ingen klare konklusioner. Hvis man skal sige det meget kort er det både for meget eller for lidt fysisk aktivitet der øger risikoen for rygproblemer.
Uanset hvad de forskellige forskningsresultater viser, er det jo nok en god ide at bruge sin sunde fornuft:
Klager børnene eller de unge over rygsmerter– er det en god ide at lade kiropraktoren undersøge dem. Nogle har behov for at få korrigeret de områder i ryggen, der ikke bevæger sig rigtig, og andre har behov for at få noget vejledning og evt. nogle øvelser.

Vi skal samtidig huske at det er vigtigt at stimulere børns fysik for derved, at stimulere muskler, nerver og led. Når børn vokser lære hjernen at ”se og huske” kroppens bevægelser – og vi stimulerer kroppens balance system – det såkaldte proprioceptive system. Det er det system vi bruger når vi f. eks rækker ud efter vækkeuret om morgenen, uden vi behøver at se efter, hvor det står. Jo bedre dette system virker – jo bedre samspil og harmoni er der mellem hjernen, kroppens muskler, nerver og led.

Visse aktiviteter er specielt velegnet til dette. Her er nogle eksempler:
Svømning: Det har altid været godt for børn (og voksne). Her bliver kroppen stimuleret i de fleste af dens muskler med lille risiko for overbelastning.
Vippebræt: Fire til fem minutter daglig træning på et balancebræt er en god stimulering af musklerne omkring rygsøjlen.
Trampolin: En god stimulering af balance og muskler og som kræver god koordination.


”Dyrenes verden”:

Børnene skal efterligne dyrene. Som f.eks. Hvordan bevæger slanger sig?, Hvordan går krabber?, Hvordan ”logrer” hunden med halen?, Hvordan sniger katten sig ind på musen? . Kun fantasien sætter en begrænsning.
Brug musik til, når det er muligt – det er sjovere og giver en ekstra oplevelse.

Kategori: Kiropraktor

 

Kiropraktorhuset
Næstved ApS

Jernbanegade 17
4700 Næstved

Telefon: 55 72 71 75
Fax: 55 73 00 09
 

Åbningstider

Mandag 8.00-18.00
Tirsdag: 8.00-17.30
Onsdag: 8.00-18.00
Torsdag: 8.00-18.00
Fredag: 8.00-16.00
 
Kiropraktorhuset Næstved ApS | CVR: 24982602 | Jernbanegade 17, 4700 Næstved  | Tlf.: 55 72 71 75
  
 

  Vi er specialister i at behandle og forebygge rygsygdomme og sygdomme i kroppens øvrige led og muskler.